6 grunde til at digitale gavekort hitter

Af i Guide, Input

Potentialet for salg af digitale gavekort er enormt. Og vi forstår hvorfor!

Et gavekort gør livet (en hel del) lettere for dem, der skal finde en gave. Modtageren af et gavekort skal tilmed ikke kæmpe med at finde den rette grimasse, hvis gaven ikke falder i hans eller hendes smag.

Men nok vigtigst er digitale gavekort ren win for dig som ejer af en onlineshop. Hvorfor? Læs med her, hvor vi giver dig seks gode grunde til, at du skal sælge digitale gavekort.

1. Digitale gavekort vækker glæde

Købere elsker dem. Modtagere elsker dem. Helt simpelt: Gavekort giver modtageren frihed til at vælge deres egen gave – og afsenderen slipper for at prøve at forsøge at finde den helt rigtige gave (som måske ender med at være helt off).

2. Digitale gavekort giver mersalg

Når du sælger et gavekort, får du øjeblikkelig penge i kassen uden at du skal lange noget over disken. Det i sig selv er jo rart, men noget er endnu mere fantastisk: kunder, der indløser et gavekort, køber typisk for mere end, hvad gavekortet lyder på. I henhold til National Retail Federation Gift Cards Spending Survey bruger 65% af gavekort-indehavere hele 38% ekstra ud over gavekortets værdi, mens omkring 20% helt glemmer at indløse deres gavekort. Du har kort sagt et solidt økonomisk incitament for at tilbyde digitale gavekort.

3. Digitale gavekort giver flere konverteringer

Alle, der har onlineshops, kender til problematikken: kunder fylder i kurven, og de bruger lang tid på det, men så forsvinder kunden på mystisk vis og ordren gennemføres aldrig. Her kan en email, hvor du tilbyder et digitalt gavekort på noget så lavt som 50 kroner (eller en procentvis rabat på for eksempelvis 10% rabat), rent faktisk føre til en konvertering.

4. Digitale gavekort øger brand awareness

Som udgangspunkt får du, ved salg af et digitalt gavekort, to (nye) potentielle og indflydelsesrige fans: Køberen af gavekortet og modtageren af gavekortet. Så hvad kan du gøre for at promovere din virksomhed, holde de to kunder in the loop og få dem til at udbrede kendskabet til din forretning endnu mere?

Vi anbefaler, at du først og fremmest benytter dig af Drip Mail Flows via et e-mail marketing-værktøj, for eksempel Mailchimp.com. Her kan du automatisere email-processer, så du på den måde opretholder kontakten med, øger kendskabet til samt holder din virksomhed top of mind hos de to fans. Du kan selvfølgelig som en start også håndholde processen.

Det mest naturlige skridt i dit Drip Mail Flow er at sende modtageren af gavekortet en påmindelse om balancen på deres gavekort. Hvis de ikke indløser gavekortet med det samme – eller hvis de gør, men stadig har penge tilbage, kan du x antal gange minde dem om det købspotentiale, de har.

Både afsender og modtager af gavekortet kan også (efter en uge eller to) modtage en email, hvor du benytter teknologien bag de digitale gavekort til at generere gavekortkoder på for eksempelvis 50 kroner, som afsender og modtager af gavekortet kan sende videre til deres venner.

Resultat? Brand Awareness øges. Det samme gør salg.

5. Digitale gavekort øger kundeloyalitet

Du har selvfølgelig flest kunder, der ikke har købt digitale gavekort, så hvordan kan gavekort bruges til at øge kundeloyalitet hos eksisterende kunder? Du kan skabe en såkaldt win-win-win situation: send dine kunder et gavekort og dine kunder vinder, fordi de føler sig specielle. Du vinder, fordi deres loyalitet nu er så meget stærkere – og hvem ved; måske vinder du ekstra, fordi dine kunder deler oplevelsen, de har haft hos din forretning, og dermed giver dig gratis PR.

Ok, tænker du måske. Hvordan kommer jeg i gang med at bruge gavekort som et slags loyalitetsprogram?

Først og fremmest: Hvis du vil skabe stor kundeloyalitet, skal du benytte dig af overraskelsens magt. Lav uventede overraskelser til en rutinemæssig del af, hvordan du betjener dine kunder, og de vil som tak sprede kærlighed og omtale.

Et forslag: Send kunder, der matcher et bestemt købsmønster, et gavekort med lav værdi, fx 50 kroner. Dine kunder vil opfatte gavekortet som en fantastisk belønning, der ofte resulterer i endnu et køb og/eller omtale.

Som i punkt 4 er opsætning af Drip Mail Flows en god idé. Her kan du konfigurere automatiske triggere. For eksempel kan du sende en kunde en email indeholdende et gavekort, når vedkommende bruger X antal kroner eller foretager Y antal køb inden for en bestemt tidsramme.

6. Digitale gavekort får din nyhedsbrevsliste til at vokse

Nok den mest benyttede brug af gavekort: en ny, potentiel kunde skriver sig op til at modtage nyhedsbreve fra din forretning mod at de modtager et gavekort. På den måde konverterer du førstegangs-besøgende til kroner og ører, men du skaber også en fin fastholdelse af kunden ifm. fremtidig kommunikation om din forretning og dine varer.

Vil du tilbyde gavekort?

Kunne du tænke dig at sælge digitale gavekort og/eller opsætning af Drip Mail Flows? Vi tilbyder begge options som á la carte-produkter. Læs om digitale gavekort og Drip Mail Flows her.

Du er også mere end velkommen til at sende os en mail på [email protected].